Trauma bonding

Trauma bonding er et psykologisk fænomen, hvor stærke følelsesmæssige bånd dannes mellem to personer i et forhold præget af misbrug, vold eller andre former for negativ behandling. Dette sker ofte i forhold, hvor den ene person er kontrollerende, manipulerende eller udøver vold, mens den anden person er offeret.

Trauma bonding kan udvikles som et resultat af gentagen cyklus af misbrug og forsoning. Offeret kan begynde at forveksle den opmærksomhed og kærlighed, de modtager fra misbrugeren under forsoningsfasen med ægte hengivenhed og omsorg. Dette kan føre til, at offeret bliver mere og mere afhængig af deres misbruger og har svært ved at bryde båndene og forlade forholdet.

Dette fænomen kan forstås gennem teorier om traumebaseret tilknytning og Stockholmsyndromet, hvor ofre for bortførelse eller gidseltagning udvikler sympati og loyalitet over for deres bortfører. Trauma bonding kan gøre det vanskeligt for ofre at erkende det misbrug, de oplever, og kan også komplicere processen med at forlade et usundt eller farligt forhold.

Trauma bonding opstår, når en person (offeret) i et forhold, der er præget af misbrug eller negativ behandling, danner et stærkt følelsesmæssigt bånd til en anden person (misbrugeren). Dette sker ofte i forhold, hvor misbrugeren udøver en eller anden form for kontrol, manipulation eller vold.

For at forstå, hvordan trauma bonding udvikler sig, er det vigtigt at kende til cyklusen af vold og forsoning i et misbrugsforhold. Denne cyklus består af fire faser:

1. Spændingsopbygning: I denne fase øges spændingen mellem parret, og offeret føler ofte, at de skal gå på æggeskaller for at undgå konflikter. Misbrugeren kan begynde at udvise tegn på vrede, kontrol og manipulation.

2. Akut voldsfase: Dette er fasen, hvor det egentlige misbrug opstår. Det kan være fysisk, psykisk, seksuelt eller følelsesmæssigt misbrug. Misbrugeren udøver vold for at opretholde kontrol og magt over offeret.

3. Forsoningsfasen: Efter episoden af vold følger ofte en periode...