I denne episode af Zandora Talks møder vi Michael Fray, parterapeut, sexolog, forfatter og butikschef i Orion Herning. Med en baggrund i IT skiftede han i 2017 spor for at følge sin passion for terapi og menneskelig udvikling. Samtalen ledes af sexolog Maj Tverskov, der dykker ned i Michaels personlige rejse og de erfaringer, der har formet hans arbejde som sexolog. Hvad fik ham til at tage springet fra IT til sexologien, og hvordan bruger han sin brede baggrund i sit arbejde i dag?
I første sæson af Zandora Talks inviterer sexolog Maj Tverskov spændende gæster til samtaler, der går ud over deres faglighed og tættere på dem som mennesker. Hver episode dykker ned i personlige historier, oplevelser og refleksioner fra profiler inden for sexologi, identitet, seksualitet og sundhed. Hvad driver dem? Hvilke udfordringer har de mødt? Og hvilke perspektiver ønsker de at bringe videre? Fra sexologer og terapeuter til kunstnere og aktivister – Zandora Talks giver plads til de samtaler, der ofte bliver overset, men som fortjener at blive hørt.
58:36
I første afsnit af Zandora Talks møder vi sexolog Alexandra Viktoria, der deler sin personlige rejse ind i sexologiens verden. Hvordan fandt hun sin vej, hvilke indsigter har formet hende, og hvad driver hendes passion for arbejdet med seksualitet og relationer? Zandora Talks er en ny programserie, hvor sexolog Maj Tverskov inviterer markante stemmer inden for sex, seksualitet, identitet og sundhed til en samtale, der går ud over fagligheden – og tættere på mennesket bag.
48:41
I denne episode af Zandora Talks møder vi Michael Fray, parterapeut, sexolog, forfatter og butikschef i Orion Herning. Med en baggrund i IT skiftede han i 2017 spor for at følge sin passion for terapi og menneskelig udvikling. Samtalen ledes af sexolog Maj Tverskov, der dykker ned i Michaels personlige rejse og de erfaringer, der har formet hans arbejde som sexolog. Hvad fik ham til at tage springet fra IT til sexologien, og hvordan bruger han sin brede baggrund i sit arbejde i dag?
48:08
I dette afsnit af Zandora Talks møder vi Mie Minor Nielsen, der sammen med sin mand driver Tucan Erotic Nightclub – en af Danmarks største og mest kendte swingerklubber. Samtalen kredser om Mies personlige rejse ind i en verden, hun ikke selv havde forudset at blive en del af. Hvordan er det at blive medejer af en swingerklub? Hvilke fordomme og reaktioner møder man som kvinde i den rolle? Og hvordan påvirker det ens syn på seksualitet og relationer? Vi dykker også ned i historien bag Tucan, klubbens udvikling, og de værdier, der ligger bag arbejdet med at skabe et trygt og åbent rum for seksuel udfoldelse.
48:44
I dette afsnit af Zandora Talks taler Maj Tverskov med Annamette Fuhrmann, der står bag det populære Instagram-community Fuhrmanns Hedetur, hvor over 31.000 følger med i ærlige, humoristiske og oplysende opslag om livet i og omkring overgangsalderen. Samtalen tager udgangspunkt i Annamettes egen oplevelse med overgangsalderen, og hvordan den blev starten på en personlig og offentlig rejse. Hun fortæller om kroppens forandringer, tabuerne hun har mødt, og behovet for at tale mere åbent om den fase i livet, som mange kvinder står midt i – ofte uden støtte. Vi hører også, hvordan idéen til Fuhrmanns Hedetur opstod, og hvad det har betydet for hende at skabe et fællesskab, hvor andre kvinder føler sig set, hørt og ikke mindst – mindre alene.
37:10
Michelle Malinsky, fysioterapeut med speciale i fertilitet og GynObs samt sexolog og parterapeut. Hun arbejder med kroppen som udgangspunkt for forandring og hjælper både kvinder og mænd med at forstå samspillet mellem det fysiske, følelsesmæssige og relationelle. I sin praksis forener hun fysioterapiens kropslige tilgang med sexologiens forståelse af lyst, intimitet og kommunikation. Hun tror på, at kroppen ofte viser det, ordene ikke får sagt – og at reel udvikling sker, når vi tør møde os selv med nysgerrighed og tryghed. Michelle hjælper klienter med alt fra smerter, fertilitetsudfordringer og seksuelle dysfunktioner til tab af lyst og manglende nærvær i parforholdet. Hendes arbejde handler om at skabe kontakt, balance og forståelse – så både krop, sind og samliv kan få plads til at trives. For mere information, se: malinskyfysioterapi.dk