Som en del af Aabenraas pride uge, vil der igen i år være en parade! AURA Aabenraa inviterer hele byen, samt jer udenbys fra, til at komme og gå med i Aabenraas Pride parade. Alle er velkommen; Børn, unge, voksne, familier, foreninger, klubber m.m. Vi glæder os til at se jer!
Hvorfor pride parade? Fænomenet pride trækker tråde til en fortid, hvor synlighed og lige rettigheder var noget, USA’s og Europas LGBTI -miljøer skulle kæmpe hårdt for. Den allerførste pride fulgte i kølvandet på de såkaldte Stonewall-optøjer i Greenwich Village i New York; et område som i 1960’ernes USA husede nogle af de få barer, som på daværende tidspunkt tillod homo- og biseksuelle gæster og dermed var de eneste steder, hvor homo-, biseksuelle og transpersoner kunne mødes og udleve deres seksualitet og kønsidentitet.
Flere af barerne blev drevet af mafiaen, hvilket gjorde dem yderligere udsatte for vilkårlige ransagelser. For de LGBTI -personer, som frekventerede dem, var det en almindelig begivenhed at blive anholdt af politiet.
En juninat i 1969 foretog New Yorks politi endnu en razzia i den nu ikoniske homobar; The Stonewall Inn og startede dermed de historiske Stonewall-optøjer, hvor en gruppe LGBTI -personer, ansporet af politiets handlinger, spontant initierede en række demonstrationer for lige rettigheder. Protesterne fortsatte i ugevis hen over sommeren og mundede ud i dannelsen af foreningen Gay Liberation Front.
Året efter – på årsdagen for Stonewall-optøjerne – den 28. juni 1970 løb de første Gay Pride-parader af stablen i New York, Los Angeles og Chicago. Navnet ’pride’ og den allerførste parade blev skabt af blandt andre Brenda Howard, en biseksuel aktivist, som i dag går under navnet ’Mother of Pride’, og som stadig hyldes som et af de helt store LGBTI -ikoner.
Siden begyndelsen af 1970’erne er der blevet afholdt mindre demonstrationer og LGBTI -arrangementer i København, der ligeledes er inspireret af Stonewall-optøjerne og de første prides i andre storbyer. Det, som vi i dag kender som Copenhagen Pride, blev først stiftet i 1996 under navnet ’Mermaid Pride’, og i 1998 skiftede priden endeligt navn til Copenhagen Pride.
Der sidenhen kommet flere pride parader, ikke kun i lille Danmark, men verden over. Dog er der stadig trusler, vold og chikane mod LGBT -personer hver dag – også under prides. I en lang række lande kan prides slet ikke gennemføres uden en massiv politimæssig tilstedeværelse, der forsvarer pride-deltagerne fra moddemonstanter. I mange lande vil myndigheder og politi hverken tillade eller beskytte prides. Og homofobiske, transfobiske og interfobiske hadforbrydelser steder finder stadig sted over hele verden – også i Danmark.
Kilde: Amnesty International
Information: Dato: 24. Juni
Der vil løbende komme mere info om ruten
OBS: Hvis i står og har en trækvogn eller en Christiania cykel, samt lysten til at gå rundt med musikken til paraden, så tøv endelig ikke med at skrive til os! Vi søger hænder i stor stil der kan hjælpe! Hvis folk selv har en højtaler der kan fyre musik af så tag det med! musik for man aldrig nok af.
Vi ses d. 24 juni!
Mvh AURA Aabenraa
* Entréen giver dig ret til et 8-timers ophold.
* Vores priser er en all-inclusive entrépris, der inkluderer drikkevarer (undtagen champagne, cocktails og Red Bull) og brug af wellnessområdet.
Få indblik i forskellige perspektiver og diskussioner vedrørende emnet. Log ind eller Opret Profil for at læse kommentarerne og deltage i samtalen