Zandora er Danmarks første sexpositive online platform med en unik vidensbase, et socialt netværk og Danmarks største (sex)event kalender. Zandoras vision er at nedbryde tabuer og fremme åbenhed og tryghed omkring sex og seksualitet. Vores online ressourcer er skabt med henblik på at pirre, inspirere og oplyse mennesker, så de er bedst muligt klædt på til at gå på opdagelse i mangfoldigheden inden for sex.
Zandora Connect er Danmarks første sexpositive sociale netværk, hvor man, ligesom på Facebook, selv kan oprette eller melde sig ind i grupper alt efter éns præferencer. Her kan brugerne dele erfaringer, billeder og oplevelser eller spørge om råd i et støttende fællesskab. Uanset om du søger indsigt, inspiration eller fællesskab, vil Zandora Connect give dig et forum til at udforske og forstå disse emner.
Frit Indhold: Det sociale netværk er designet uden stramme censurregler, som findes på mainstream platforme, med henblik på at skabe et rum, hvor brugerne kan udtrykke sig åbent og frit om alverdens emner indenfor seksualitet.
Trygt Fællesskab: Seksualitet kan være et sårbart emne, og derfor er vi opmærksomme på at skabe et sikkert online miljø, hvor alle kan føle sig trygge og accepterede. Et af vores tiltag er at implementere MitID-validering ved oprettelse for at sikre, at alle medlemmer er over 18 år og for at eliminere falske profiler.
Vidensdeling og Støtte: Ved at skabe et rum, hvor brugerne frit kan dele erfaringer, billeder og oplevelser eller spørge om råd, ønsker vi at fremme den positive dialog om sex.
Udfordring af Tabuer: Ved at udfordre samfundets tabuer og myter om seksualitet sigter Zandora Connect efter at skabe et miljø, hvor individer føler sig befriet til at udforske og forstå deres egne ønsker og identiteter uden at lade sig hæmme af begrænsende samfundsnormer.
I en verden med en overflod af information om sex og sundhed, kan det være en udfordring at finde sit ståsted. Derfor har vi lavet en unik og omfattende vidensbase med artikler og interviews, der kan guide og inspirere dig i din seksuelle rejse.
Zandora har lanceret Danmarks mest omfattende kalender over steder og begivenheder, der fokuserer på seksualitet og LGBTQ+. I kalenderen kan du holde dig opdateret på events, workshops og sociale arrangementer inden for et bredt spektrum af seksualitet - lige fra LGBT-cafeer til swingerklubber og BDSM-lokationer.
Overblik i hele Danmark: Få et omfattende overblik over steder tæt på dig – i oversigten over steder kan du nemlig bruge lokationsbaseret søgning, så du kun får vist steder og klubber i dit område.
Bredt Udvalg: Planlæg din næste oplevelse med vores kalender, der dækker alt fra LGBT+ foredrag og sexbio forestillinger til bondage workshops og swingerfester
Sexpositive Fællesskaber: Mød ligesindede og dan relationer for livet i sexpositive fællesskaber. Her kan du finde støtte, råd og perspektiver fra folk med samme passion.
Zandora Market: Vi har lavet en erotisk udgave af Pricerunner. Her kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvor du kan købe de billigste erotiske produkter fra danske online butikker, inklusive lingeri, sexlegetøj, kink-udstyr og meget mere. Det store udvalg er opdelt i kategorier, og med funktioner som prissammenligning og prisagenter kan du nemt finde de bedste tilbud.