En ny Gallup-undersøgelse offentliggjort i februar 2025 viser, at 9,3% af voksne amerikanere nu identificerer sig som en del af LGBTQ+-miljøet. Det er den højeste andel, Gallup har målt, siden de begyndte at registrere seksuel orientering og kønsidentitet i befolkningen i 2012. Tallene markerer en bemærkelsesværdig udvikling i det amerikanske samfund, hvor det at stå frem som lesbisk, bøsse, biseksuel, transkønnet eller queer er blevet mere almindeligt og – for nogle – mindre forbundet med social stigma. I 2020 lå andelen på 5,6%, hvilket betyder, at næsten dobbelt så mange amerikanere i dag åbent identificerer sig som LGBTQ+ sammenlignet med blot fem år siden.
Tallene viser med al tydelighed, at vi befinder os midt i en kulturforandring, hvor spørgsmål om identitet og seksuel orientering bliver italesat mere åbent – både i medierne, i familier og i den offentlige debat. Det rejser samtidig nye spørgsmål om, hvordan institutioner som skolesystemet, sundhedsvæsnet og arbejdsmarkedet skal tilpasse sig et mere mangfoldigt befolkningsbillede.
Blandt de demografiske data skiller Generation Z (født 1997–2006) sig markant ud. Her identificerer hele 23,1% sig som LGBTQ+ – næsten én ud af fire. Det er en væsentlig højere andel end blandt Millennials (født 1981–1996), hvor tallet ligger på 14%. For Generation X (født 1965–1980) er det 5%, mens andelen blandt Baby Boomers (2,3%) og den ældste gruppe, den såkaldte Silent Generation (1,8%), er endnu lavere.
Forskellen peger på en klar tendens: Jo yngre man er, desto større er sandsynligheden for, at man identificerer sig uden for den heteroseksuelle eller ciskønnede norm. Det kan både skyldes ændrede holdninger i samfundet og større frihed til at eksperimentere med eller udtrykke sin identitet. For mange unge er køn og seksualitet ikke fastlåste kategorier, men noget, der kan være flydende og personligt.
Psykoterapeut og sexolog Maj Tverskov, som arbejder med køns- og identitetsspørgsmål til dagligt, forklarer udviklingen således:
"Vi ser i disse år et opgør med binære forestillinger om køn og seksualitet. Unge mennesker har adgang til et langt bredere sprog for at beskrive, hvem de er, og det betyder, at flere tør være åbne om deres identitet – ikke kun over for andre, men også over for sig selv."
Når man dykker ned i, hvordan de 9,3% identificerer sig inden for LGBTQ+-spektrummet, tegner der sig et tydeligt billede: Biseksualitet er den mest udbredte identitet. Hele 5,2% af de adspurgte voksne identificerer sig som biseksuelle, hvilket svarer til 56% af alle dem, der angiver at tilhøre LGBTQ+-gruppen.
Til sammenligning identificerer 2,0% sig som homoseksuelle (mænd, der er tiltrukket af mænd), 1,4% som lesbiske (kvinder, der er tiltrukket af kvinder), og 1,3% som transkønnede. Derudover angiver 0,6% en anden identitet, såsom panseksuel, aseksuel eller queer.
At biseksualitet fylder så meget i statistikken, er en vigtig pointe – ikke mindst fordi biseksuelle ofte bliver overset i både heteronormative og homoseksuelle sammenhænge. Samtidig vidner tallene om, at seksuel orientering ikke nødvendigvis er et enten-eller, men ofte rummer nuancer og kompleksitet, som det amerikanske samfund i stigende grad er ved at få øje på.
Undersøgelsen viser også, at kvinder i højere grad end mænd identificerer sig som LGBTQ+. 10% af kvinderne svarer ja til spørgsmålet, mod 6% af mændene. Især andelen af kvinder, der identificerer sig som biseksuelle, er højere, hvilket ifølge forskere kan hænge sammen med både social accept og kulturelle forestillinger om kvinders seksualitet.
Der ses også markante forskelle afhængig af politisk ståsted. Blandt personer, der identificerer sig som liberale, er andelen hele 21%, mens kun 3% af konservative identificerer sig som LGBTQ+. Partipolitisk er fordelingen også tydelig: 14% af demokraterne svarer, at de er LGBTQ+, sammenlignet med blot 3% af republikanerne. Det viser, hvordan identitet ikke bare er en personlig sag, men også påvirkes af sociale og politiske strukturer.
Geografi spiller også ind. I byområder identificerer 11% sig som LGBTQ+, i forstæderne 10%, mens det kun er 7% i landområder. Det bekræfter en velkendt tendens i USA, hvor storbyer og urbane miljøer i højere grad fungerer som fristeder for køns- og seksualitetsmangfoldighed. På landet kan sociale normer og konservative værdier stadig lægge et pres på dem, der bryder med normen.
I en tid, hvor LGBTQ+-rettigheder er under pres flere steder i USA – med nye love om kønsundervisning, forbud mod transpersoner i sport og begrænsninger i adgang til kønsbekræftende behandling – bliver tallene fra Gallup også et vidnesbyrd om en kulturkamp. Mens nogle forsøger at rulle rettigheder tilbage, står en ny generation frem og kræver at blive set og hørt på egne præmisser.
Gallups måling bygger på telefoninterviews med over 14.000 voksne amerikanere i løbet af 2024. Det gør den til en af de mest omfattende og pålidelige undersøgelser af LGBTQ+-identifikation i USA. Ifølge instituttet selv vil man følge udviklingen år for år for at dokumentere, hvordan befolkningens selvforståelse og identitetsudtryk forandrer sig over tid.
Alt tyder på, at andelen vil stige yderligere, efterhånden som Generation Z og de efterfølgende generationer bliver ældre. Det amerikanske samfund bevæger sig – langsomt men sikkert – i retning af større synlighed og accept. Men det sker ikke uden modstand, og derfor kan tallene også læses som en påmindelse: Om nødvendigheden af at lytte til nye stemmer, og om at identitetspolitik ikke blot handler om ord og betegnelser – men om mennesker og deres liv.
I lyset af dette fremstår Donald Trumps modstand mod DEI-initiativer (Diversity, Equity and Inclusion) som særligt problematisk. Hans politik, der aktivt forsøger at begrænse fokus på mangfoldighed og ligestilling i offentlige institutioner og erhvervsliv, risikerer at marginalisere netop de grupper, som denne undersøgelse viser er i vækst og har behov for synlighed og anerkendelse. Tallene taler deres eget sprog: Det er ikke minoriteten, der vokser sig for stor – det er systemerne, der må følge med virkeligheden.
