Ny rapport viser, at unge i Danmark hverken har mindre sex end tidligere generationer eller et dårligt forhold til sex. Tværtimod. De fleste trives seksuelt og tager ansvar for samtykke. Men bag de positive tal gemmer sig et andet billede: mange står stadig uden nogen at tale med, og alt for mange bruger usikker prævention.
Sex & Samfunds nye rapport SexLiv 2025 tegner et nuanceret billede af danske unges forhold til sex og seksualitet. I alt har 1.354 respondenter besvaret spørgeskemaet, og dataindsamlingen er gennemført i perioden 12. maj til 21. juni 2025. Målgruppen for undersøgelsen er unge danskere i alderen 15–25 år.
Rapporten dækker alt fra seksuel debut og prævention til viden om sexsygdomme og forståelsen af samtykke. Resultatet giver et sjældent indblik i, hvordan unge i Danmark oplever deres seksualitet, og konklusionen er opløftende.
61 procent af de unge vurderer deres sexliv som godt eller meget godt. Den gennemsnitlige debutalder ligger på 16 år, nøjagtig som i 1970’erne. Der er altså ingen tegn på, at den yngre generation har mindre sex end tidligere.
“Modsat af, hvad nogle måske tror, viser vores nye undersøgelse, at de unge i Danmark faktisk har et grundlæggende sundt og positivt forhold til sex,” siger Sex & Samfunds generalsekretær Majbrit Berlau i organisationens egen nyhed.
Men selv om der er god grund til optimisme, viser rapporten også, at trivsel og viden ikke altid følges ad.
Et af de mest positive fund i rapporten handler om samtykke. Unge vurderer deres viden om samtykke og grænser som det højeste af alle temaer i undersøgelsen. Hele 69 procent oplever, at de er i stand til at sikre samtykke, og blandt dem, der har haft sex, stiger tallet til 80 procent.
Det viser, at arbejdet med at udbrede samtykkekulturen virker. Unge er generelt bevidste om betydningen af frivillighed, gensidighed og respekt. Men når undersøgelsen går tættere på, afsløres der også sprækker i forståelsen: 17 procent af mænd og 6 procent af kvinder mener ikke, at man kan trække sit samtykke tilbage undervejs.
Denne misforståelse understreger, at begrebet "løbende samtykke" stadig ikke er fuldt forankret.
Som Berlau skriver i rapportens forord: “Samtykke er ikke et punkt, man når til, men en samtale, der fortsætter. Det er en dynamisk proces, hvor kommunikation skal være til stede hele vejen.”
Når unge lærer at se samtykke som en dynamisk proces frem for en engangsbeslutning, styrker det ikke kun deres seksuelle trivsel, men også deres relationer og kommunikation generelt.
Selv om mange unge føler sig trygge i deres seksualitet, er der tydelige tegn på, at seksualundervisningen ikke når alle. Rapporten viser, at de primære kilder til viden stadig er venner og seksualundervisning. Mellem 40 og 60 procent får deres viden om sex, prævention, samtykke og grænser fra venner, mens 40 til 50 procent nævner seksualundervisning.
Alligevel oplever over halvdelen af de adspurgte, at de ikke har fået den nødvendige undervisning i emner som prævention, sexsygdomme og grænser. Det betyder, at mange unge danner deres forståelse gennem jævnaldrende og sociale medier med alle de variationer og misforståelser, det kan medføre. Chatbots og kunstig intelligens spiller til gengæld stort set ingen rolle: kun 3 til 6 procent nævner ChatGPT som kilde til viden om sex.
Et andet fund i rapporten er, hvor mange unge der slet ikke har nogen at tale med om sex, prævention eller grænser. Afhængigt af emnet svarer mellem 14 og 25 procent, at de ikke taler med nogen om det, og blandt unge med forældre med udenlandsk oprindelse stiger tallet til 30 procent.
Flere mænd end kvinder står uden fortrolige samtaler, og særligt fædre spiller en meget lille rolle. Kun 9 procent af unge mænd og 7 procent af unge kvinder nævner deres far som en person, de taler med om sex. Til sammenligning taler 38 procent af kvinder med deres mor om prævention, mens kun 15 procent af mændene gør det samme.
Sex & Samfund vurderer, at tavsheden kan skyldes både ensomhed, manglende sprog og kulturel skam.
“Forældre spiller en nøglerolle i unges viden, tryghed og holdninger til sex. Men mange ved ikke, hvordan de skal tage samtalen, og det betyder, at for mange unge står uden nogen at tale med,” skriver organisationen i rapporten.
De fleste unge kender til prævention, men langt fra alle bruger den konsekvent. Blandt de unge, der har haft sex, svarer 18 procent af mændene og 10 procent af kvinderne, at de ikke brugte nogen form for prævention. Afbrudt samleje, ofte kaldet “træk ud” eller “pull and pray”, er den tredjemest anvendte metode blandt unge og bruges næsten lige meget af begge køn.
Samtidig vurderer 36 procent af kvinder og 26 procent af mænd, at de er bekymrede for uønsket graviditet, når de er sammen med en ny partner.
Kondomet, som både beskytter mod graviditet og sexsygdomme, bruges af 45 procent, men også her er der kønsforskel: 54 procent af mændene og kun 37 procent af kvinderne har brugt kondom de seneste seks måneder. Kvinder bruger i højere grad p-piller og hormonspiraler, hvilket kan forklare forskellen, men det rejser også spørgsmålet om, hvor meget præventionsansvaret fortsat ligger på kvinderne.
“Vi skal derfor løfte unges viden om prævention, uden løftede pegefingre. For vi skal ikke tilbage til fortidens skræmmekampagner og frygt, men derimod nå de unge med budskabet om, at sikker sex, og i særdeleshed kondombrug, faktisk er sexet.” (SexLiv 2025, s. 4)
Når det gælder sexsygdomme, vurderer unge deres viden som lavest af alle temaer. Kun omkring halvdelen har fået undervisning i det, og 40 procent har nogensinde fået taget en test.
Kvinder er generelt mere bekymrede end mænd. 30 procent af kvinder og 20 procent af mænd siger, at de er bekymrede for at blive smittet af en ny partner. Mænd bekymrer sig derimod mere om graviditet end sexsygdomme.
Den største motivation for at lade sig teste er ønsket om blot at være sikker på, at man ikke er smittet, et udtryk for ansvarlighed, men også for usikkerhed om risici og symptomer.
Et af de mest tydelige mønstre i rapporten er forskellen mellem unge med danske forældre og unge med forældre med udenlandsk oprindelse. Sidstnævnte gruppe har lavere vidensniveau, bruger prævention sjældnere og har langt færre fortrolige samtaler om sex.
Det viser, at seksuel trivsel ikke kun afhænger af alder og køn, men også af kultur, adgang til information og sociale rammer. Her understreger rapporten behovet for mangfoldig og inkluderende seksualundervisning, der tager højde for forskellige baggrunde og erfaringer.
Sex & Samfund konkluderer, at de unge generelt trives seksuelt og har et sundt forhold til samtykke, men at det ikke er ensbetydende med, at alt fungerer optimalt. Organisationen understreger, at vejen til reel seksuel trivsel går gennem viden, undervisning og åben dialog, og at samfundet stadig har et ansvar for at sikre, at ingen unge står alene.
“Alle unge skal have adgang til viden, for viden er frihed. Når alle unge har adgang til kvalificeret viden om sex, samtykke og prævention, så har de bedre forudsætninger for at træffe informerede valg og handle med respekt for sig selv og for andre.” (SexLiv 2025, s. 4)
Sex & Samfunds anbefalinger handler derfor ikke kun om undervisning, men om at skabe et sammenhængende netværk af støtte, hvor unge møder de samme budskaber i skolen, i hjemmet og i sundhedsvæsenet.
De foreslår blandt andet et fast timetal for seksualundervisning og en faglig tovholder på hver skole, så eleverne får kontinuerlig og kvalificeret undervisning frem for tilfældige temadage. Derudover anbefales bedre adgang til prævention og gratis test for sexsygdomme, så barrierer for sikker sex fjernes, samt støtte til forældre, så de får værktøjer til at tage samtalen derhjemme, især med sønner, hvor tavsheden ofte er størst.
Det handler i bund og grund om at skabe et fælles sprog om sex. Mange unge ved, hvad der er rigtigt og forkert, men mangler ordene til at tale om det. Her spiller både forældre og skoler en central rolle.
“Når forældre tør tage samtalen, får de unge et stærkere fundament af viden og tillid, og flere står ikke længere alene,” skriver Majbrit Berlau i rapporten.
Målet er ikke at belære, men at normalisere samtalen. At gøre det muligt for unge at spørge, lære og afprøve viden uden frygt for at blive dømt. For som rapporten slutter: seksuel trivsel kommer ikke af sig selv, den vokser i mødet mellem viden, tryghed og frihed.
SexLiv 2025 viser, at danske unge både tør og vil tale om sex, og at samtykkekulturen er ved at blive en naturlig del af deres hverdag. Men undersøgelsen peger også på tydelige blindpunkter: viden når ikke alle, mange står alene med spørgsmål, og en del bruger stadig usikre metoder til beskyttelse.
At de unge “har meget sex og god sex” er derfor ikke hele historien, men begyndelsen på en ny samtale om, hvordan vi sikrer, at alle unge har mulighed for et trygt, informeret og nydelsesfuldt seksualliv.
“Seksuel trivsel er ikke noget, der kommer af sig selv, den spirer på et solidt fundament af viden, frihed og tryghed.” (SexLiv 2025, forord)
