⭐ 3 ud af 5 stjerner
Det er ikke så tit længere, at man kommer ind i en fyldt biograf. Det var ikke desto mindre det, der mødte os, da vi trådte ind i sal 2 i Nordisk Films biografer i Aalborg. En hel sal fyldt med unge mennesker fra 12 år og op.
Vi skulle ind og se den norske animationsfilm Spermageddon, der med en blanding af humor, musik og en overraskende absurd præmis forsøger at forene seksualundervisning og underholdning. Spermageddon (2024), instrueret af Tommy Wirkola og Rasmus A. Sivertsen, er et ambitiøst forsøg på at aftabuisere sex og prævention. Med sin fortællestil, der kan minde om en blanding af Pixar og voksenanimation, tager filmen os med på en episk rejse set fra sædcellernes perspektiv. Men selvom Spermageddon har mange gode intentioner og stærke budskaber, falder den også i nogle problematiske fælder.
Filmen viser flere forskellige præventionstyper og hvilken effekt de har. Hovedpersonen Lisa bruger kondom, da hun er sammen med Jens. Efterfølgende bruger hun sæddræbende creme, og næste dag tager hun en fortrydelsespille.
En af filmens mere problematiske elementer er, at Lisa til trods for at have anvendt tre forskellige præventionsmetoder – kondom, sæddræbende creme og fortrydelsespille – alligevel ender med at blive gravid. Dette skaber en fejlagtig opfattelse af præventionens effektivitet og kan bidrage til unødig bekymring og misinformation hos unge seere.
Dertil kommer en absurd detalje, hvor filmen viser, at fortrydelsespillens effekt ophæves, fordi Lisa falder og ruller ned ad en bakke. Dette kan fejlagtigt signalere, at et fysisk fald kan annullere virkningen af en fortrydelsespille, hvilket naturligvis er misvisende. Pillerne påvirker hormonbalancen og fungerer ikke ved at skabe en fysisk blokering i æggelederen.
Filmens budskab omkring abort er et af dens stærkere elementer. Den viser, hvordan Lisa står over for en svær beslutning, og understreger, at abort ikke er en let løsning, men et nødvendigt valg for dem, der ikke er klar til forældreskab. Filmen viser også, at Jens er med Lisa hos lægen for at tale om abort, og han støtter hende "hele vejen." Samtidig sætter filmen fokus på retten til at bestemme over egen krop med et klart budskab: Hvis man ikke er klar, så er man ikke klar!
Filmen gør også et fint stykke arbejde med at illustrere selve befrugtningsprocessen. Publikum følger sædcellen Simen og hans veninde Cumilla på en action-præget rejse mod ægget, hvor det vises, hvor utrolig lille chancen egentlig er for, at én enkelt sædcelle når i mål. Undervejs må de kæmpe mod skurken Jizzmo, der forsøger at forpurre de andre sædcellers rejse. Historien balancerer et eventyrligt plot med humoristiske sidehistorier – blandt andet en finurlig reference til Olsenbanden, hvor sædcellerne planlægger deres "kup" for at trænge igennem æggets membran.
Trods nogle uheldige vinkler formår filmen at give et bredt indblik i prævention og understreger vigtigheden af sikker sex på en lettilgængelig og underholdende måde.
På den positive side gør filmen et bevidst forsøg på at være inkluderende. Den har en mørk pige i hovedrollen og viser forskellige kropstyper, hvilket er forfriskende.
Derudover gøres et godt stykke arbejde i forhold til at referere til unges eksponering for porno og deres eksperimenter med dirty talk. Pornoens indflydelse karikeres i filmen f.eks. igennem forsøg på dirty talk og viser hvordan virkeligheden ikke altid stemmer overens med det der sker i pornoens verden. Filmen får på fineste vis portrætteret pornoens negative indflydelse og indgyder samtidig håb og tillid til, at det kan de unge faktisk godt navigere i, og se forskel på.
Et andet eksempel på pornoens indflydelse i filmen er, at Lisa tager initiativ til doggy style og nævner, at hun har set det i en pornofilm. Dette er en fin nuancering af hvordan porno også kan fungere som en inspirationskilde til at eksperimentere og udforske nye ting. Filmen balancerer denne dobbelthed fint ved både at kritisere pornoens rolle i at forme unges forståelse af sex og samtidig illustrere, hvordan den også kan bruges til at udvide deres seksuelle horisont.
Men når det kommer til seksualitet, skuffer Spermageddon. Hun giver ham et blowjob, men han gengælder ikke med oralsex. Samlejet er ensidigt, og det afspejler desværre pornobaserede forestillinger om sex med mandens nydelse i fokus.
Fra et kvindeligt perspektiv er det ærgerligt at se, at filmen endnu en gang reproducerer den stereotype forestilling om, at kvindens orgasme kommer ved penetration når blot manden arbejder for det.
Undersøgelser viser at kun 25% af kvinder faktisk kan få orgasme på denne måde, mens langt de fleste har brug for klitorisstimulering, hvilket filmen helt undlader at adressere. Dette er en misset mulighed for at skabe en mere nuanceret og realistisk fremstilling af kvinders seksualitet, og er med til at skabe præstationspres hos mænd samt skam og forkerthed hos kvinder, når de ikke lykkes med at få orgasme ved penetration, og derfor ofte ender med at fake, for at bevare den ”gode stemning” i forholdet.
Et andet fejltrin er dens misvisende fremstilling af analsex. I en scene har karaktererne analsex, men uden nogen form for tilvænning eller tegn på ubehag. Hun reagerer ikke det mindste da han utilsigtet penetrerer det forkerte hul. Han bemærker det ikke, og hun accepterer det uden tøven. Det er positivt, at filmen bryder endnu et tabu ved at inkludere analsex, men ærgerligt, at det ikke portrætteres mere realistisk. Det havde også været mere optimalt, hvis det stod klart, at man ikke kan blive gravid ved analsex.
Filmen portrætterer vigtigheden af at være bevidst om den menneskelige anatomi, men på bekostning af direkte misinformation, hvor Lisa bliver gravid af den sædudløsning, som Jens har under analsex. Dette er ikke blot faktuelt forkert, men kan også skabe unødig bekymring hos unge seere.
Filmen fremstiller en absurd biologisk rute, hvor sædcellerne angiveligt skulle vandre op gennem tarmen, passere mavesækken, fortsætte ned i blæren og derfra ud gennem urinrøret, for derefter at kravle op i skeden og befrugte ægget. Dette er ikke blot videnskabeligt umuligt, men giver et stærkt vildledende billede af, hvordan graviditet opstår. Det er én ting at bruge humor og overdrivelse, men når filmen samtidig forsøger at oplyse, er det problematisk at sprede myter frem for fakta.
På trods af sine fejl er Spermageddon underholdende og fyldt med sjove momenter, der kan fungere som en isbryder for unge til at tale om sex, prævention og forventninger til seksualitet. Den fjerner tabuer og skaber en ramme for vigtige samtaler.
Da emnet er tabubelagt, er det en balancegang om de unge skal have forældre med ind at se den. Det er en film, der er oplagt til samtaler blandt venner, hvor de frit kan diskutere de budskaber og misforståelser, den bringer op – ikke en film, man nødvendigvis vil have en akavet snak om i bilen på vej hjem med mor og far. Som forældre kan man jo vælge blot at italesætte de misinformationer vi har nævnt i denne anmeldelse, når de unge kommer hjem, eller hvis man ønsker at se filmen med sin teenager, så lad dem tage et par venner med, så de også har hinanden at vende de ting med, som ikke kan tåle mors og fars blik.
Spermageddon er en film med et stærkt formål og en sjov præmis. Den formidler vigtige emner om prævention, befrugtning og sex på en lettilgængelig måde, men falder i flere fælder, der svækker dens oplysningsværdi. Den spænder ben for sig selv ved at reproducere stereotype sexscener og videreformidle myter, der kunne have været undgået med en mere opdateret og nuanceret tilgang til seksualundervisning.
3 ud af 5 stjerner – en film med potentiale, men også med plads til forbedring.
