Det Sorte Selskab: Stedet for Erotisk Dominans, BDSM og Fetichisme siden 1989.
Selskabet byder velkommen til en helt særlig BLACK TEMPLE NIGHT, erfarent faciliteret af FrejasLyst, uddannet psykolog og sexolog.
NB: Fuldt booket, skriv til os hvis du/I gerne vil på venteliste.
Til denne hedonistiske Black Temple Night vi går et lag dybere ind i kroppenes kontakt med det mørke univers. En intens dag i Det Sorte Selskab i Rødovre, hvor du kan overgive dig til det sensuelle, erotiske, sanselige og Urkraften. Der bliver bl.a. to sektioner af ca. en times varighed hver, hvor du inviteres ind i en rejse med dig selv og andre.
Forskellige ”øer” vil byde dig ind i de mørkeste fantasier. Rummet indbyder til berøring, energetisk elskov, favntag, hårdhed, fastholdelse, sensuel play og nydelsesfuld smerte. Alt er en invitation og baseret på respekten for individuelle grænser. Der vil således være rum for alle deltagere og eventet faciliteres på en måde, så alle har mulighed for at være i møde med noget forskelligt.
Det betyder, at du skal forvente at mødes med flere forskellige mennesker. Endda med flere på en gang (dog helt efter dit eget valg). Der vil også være et rum, hvor du blot kan bevidne og nyde. Eller blot holde pause og fordøje. Kom i det du føler dig smukkest i. Om det er pyjamas eller lingerie, lak eller blonder, blot dine kønsdele er dækket. Der vil også være en ø på denne Temple Night, hvor penetration indgår - øen kan man dog sagtens gå udenom, igen helt efter eget valg. Men dit sind, din sjæl vil blive penetreret af dette hedonistiske ritual.
Om facilitatoren: FrejasLyst arbejder til daglig som psykolog og sexolog og har desuden 20 års erfaring i tantra, herunder 10 år som facilitator. Hun arbejder i krydsfeltet mellem menneske og dyr, krop og bevidsthed. At åbne ind til de dybeste instinktive nydelseslag, hvor tanken stilner og tiden går i stå.
”Min fornemmeste opgave er at bringe mennesket ind i tribe-energien, hvor tilknytningen er givet, hvor al tvivl er forstummet og det kollektive healer os mennesker. Det er min gave. Der kanaliseres ofte energi under disse workshops.” FrejasLyst arbejder i urkraftens, mildhedens og kærlighedens tjeneste.
Maksimalt 24 deltagere, først til mølle. Pris for ikke-medlemmer af Selskabet: 300 kr. for singler, 500 kr. for par. Deltagelse for medlemmer af Selskabet er gratis.
Tilmelding er gældende når betaling er foretaget. Vi accepterer refundering indtil 5 dage før eventdatoen.
Efter eventet er der mulighed for enten at bestille takeaway eller spise sit eget medbragte, inden vores normale Medlemsaften starter kl 19.30, hvortil du/I også er velkomne som gæst. Man kan klæde om i garderoben efter eget ønske og behov.
NB: Der er hverken krav eller forventning om, at vores gæster udfolder sig aktivt til den efterfølgende Medlemsaften - men har man lyst, er man naturligvis velkommen! I så fald vil vi blot bede om at man læser om Selskabets adfærdsnormer: Hvordan vi socialiserer, drager omsorg for hinanden og altid respekterer andres individuelle grænser på www.detsorteselskab.dk
Selskabets diskretionsregler er enkle: Vi snakker altid gerne om Selskabet, men aldrig på en måde, som kan personhenføres til andre medlemmer eller gæster.
Vi glæder os til at se Jer til et fantastisk event! Har I spørgsmål er I altid velkommen.
Varme hilsener
Selskabet
* Entréen giver dig ret til et 8-timers ophold.
* Vores priser er en all-inclusive entrépris, der inkluderer drikkevarer (undtagen champagne, cocktails og Red Bull) og brug af wellnessområdet.
Få indblik i forskellige perspektiver og diskussioner vedrørende emnet. Log ind eller Opret Profil for at læse kommentarerne og deltage i samtalen