Homo med forsinkelse – eller HmF – er for dig, der er sprunget ud eller har gjort dig tanker om din homo/biseksualitet senere i livet. Her finder du et trygt netværk og får muligheden for at møde og dele dine tanker med andre, der står i en lignende situation. Selvom der statistisk er flest, der springer ud i deres teenageår, er det langt fra alle. Måske fandt du aldrig modet dengang, eller også tillod dine omgivelser ikke, at du stod frem som den du er. Seksualitet er dynamisk og foranderlig, så det kan også være, at tiltrækningen til samme køn først har udviklet sig med årene. Uanset årsagen, så kan det være en voldsom proces at skulle tage springet og stå ved sin seksualitet, og det er for mange forbundet med forvirring skam, skyld og forkerthedsfølelser. For når man allerede har etableret sig med venner, arbejde og måske familie, kan det virke meget usikkert at skulle skifte spor imod en ukendt retning.
Homo med Forsinkelse giver dig en mulighed for at være den, du er i et trygt rum. Nogle bruger os i en periode for at få afklaret, hvor de står, andre som et permanent fællesskab. Vi mødes, vi taler, og vi skaber rum for sociale aktiviteter. Det er helt op til dig i hvilket omfang, du har lyst til at deltage. Typisk taler vi om emner som:
Vi stiller ikke noget krav til, hvor længe du skal have gået med dine følelser og tanker før dine overvejelser om et eventuelt udspring. Der findes ikke nogen bestemt skæringsdato, som du kan komme “for sent” til. Vi har derfor deltagere i alle aldre, og det er udelukkende DIN indre følelse, der er den rigtige.
HmF er et ikke-dømmende netværk for alle, men vi har valgt at lave en opdeling af gruppen alt efter om du primært identificerer dig som mand eller kvinde. Er du i tvivl, eller er du non-binær, er du velkommen til at kigge forbi begge grupper og mærke efter, hvor du finder dig mest til rette. Vi fokuserer på mennesket og på fællesskabet frem for alt.
For mange er det et kæmpe skridt, forbundet med stor sårbarhed at komme til deres første møde, og du er altid velkommen til at kontakte en tovholder inden og få støtte til at træde ind i fællesskabet.
Læs mere om Homo Med Forsinkelse
Homo med forsinkelse – eller HmF – er for dig, der er sprunget ud eller har gjort dig tanker om din homo/biseksualitet senere i livet.
* Entréen giver dig ret til et 8-timers ophold.
* Vores priser er en all-inclusive entrépris, der inkluderer drikkevarer (undtagen champagne, cocktails og Red Bull) og brug af wellnessområdet.
Få indblik i forskellige perspektiver og diskussioner vedrørende emnet. Log ind eller Opret Profil for at læse kommentarerne og deltage i samtalen