Må jeg eje en dildo som min kæreste ikke kender til?

  • Avatar

    Anonym Bruger

    5. oct '24

    Må jeg eje en dildo som min kæreste ikke kender til?

    Kære Brevkasse. Er det okay at eje en dildo som kæresten ikke kender til🫣 han er den type der bliver jaloux på et stykke legetøj og vil komme med kommentarer som " har du nu ligget og leget med den hele dagen" osv.

  • Kære dig

    At have en dildo eller et andet stykke sexlegetøj er jo ret almindeligt og helt ok. Onani er helt naturligt, langt de fleste mennesker gør det, og det gør din kæreste garanteret også. Jeg kan godt forstå at du har lyst til at holde det hemmeligt for ham, for at undgå konflikter. På den lange bane – hvis det er et forhold du gerne vil satse på - vil det dog være uhensigtsmæssigt, fordi det hurtigt kan blive et mønster i vil falde ind i, hvor du holder ting skjult – som i virkeligheden ikke burde være hemmeligt, og hans jalousi vil udvikle sig – dels fordi han ubevidst vil mærke at du skjuler noget og dels fordi han ikke bliver konfronteret med sin jalousi så han får mulighed for at arbejde med den.

    Jeg vil råde dig til at tage tyren ved hornene, og få talt med ham om det. Vælg et tidspunkt hvor der ikke er konflikt i luften, hvor i begge er rolige og tilpasse, og kærligheden fylder. Fortæl ham evt. på forhånd at der er noget du gerne vil tale med ham om, men sørg for at forsikre ham om, at der ikke er noget galt imellem jer, så han kan være tryg når samtalen tages. Fortæl ham at du har været nervøs for at fortælle ham at du har din dildo, fordi du ikke ville gøre ham ked af det. Og sørg for at fortælle ham, at det er ham du vil have og har lyst til, og at det ikke har noget med ham at gøre at du også vil have plads til at kunne onanere.

    Hvis du har lyst kan du jo foreslå ham at i bruger den sammen, eller du viser ham hvordan du bruger den. Når tingene kommer frem i lyset og bliver afmystificeret, holder det ofte op med at være et problem, og hvem ved, måske kan det være med til at pifte jeres sexliv endnu mere op?

    Lidt bonus info:

    • Onani kan være en måde at lære sig selv seksuelt at kende, hvilket kan være svært med en partner, fordi du så også skal være optaget af hans behov. Her kan du fokusere på dig selv, og det kan også komme din partner til gavn i jeres sexliv, fordi du vil have lettere ved at fortælle og guide ham til at tilfredsstille dig.
    • Onani frigiver alle de fede stoffer i hjernen – Dopamin, oxytocin, endorfiner og serotonin. Det giver dig energi, kærlighed og lykkefølelse, alt sammen noget der er med til at gøre dig til en bedre kæreste.
    • Danskerne har i gennemsnit 5 stykker sexlegetøj pr. indbygger.
    • Der er nogle fordele ved sex frem for onani: hud- og slimhindekontakt gør, at der udløses større mængde oxytocin (kærlighedshormonet) og samlejet er med til at styrke det bånd du har med din partner, og det får du altså ikke ved onani. Måske kan det hjælpe din partner til at forstå at sex med ham er noget helt andet, og dildoen ikke er en konkurrent.
Avatar
Psykoterapeut og sexolog

Maj Tverskov

Maj Tverskov er en engageret sexolog og psykoterapeut med interesse for relationer og seksualitet. Hun arbejder med fokus på tilknytningsmønstre, og arbejder ud fra en eksistentiel tilgang. Hun har en særlig interesse for ligestilling, feminisme, LGBTQ+ samt BDSM og kinks.

Kommentarer

Få indblik i forskellige perspektiver og diskussioner vedrørende emnet. eller Opret Profil for at læse kommentarerne og deltage i samtalen

Bemærk

Alle spørgsmål og svar i denne brevkasse er ophavsretligt beskyttet materiale tilhørende Zandora ApS. Enhver gengivelse, helt eller delvist, af indholdet er ikke tilladt uden forudgående skriftligt samtykke fra Zandora ApS. Dog er citater i forbindelse med pressedækning tilladt. Dette gælder uanset medie, format eller formål. For tilladelse til anden brug af indholdet, kontakt venligst Zandora ApS direkte på e-mail info@zandora.net.

Top