Usikkerhed med polyamorøs partner

Kære Brevkasse

Jeg ser en mand - vi har kendt hinanden i et par måneder nu, og jeg er blevet meget vild med ham. Det var slet ikke planen på nogen måde, men sådan er det nu. Vi har det fantastisk sammen på alle måder og planer. Vi har daglig kontakt - flere gange om dagen, og nyder hinandens selskab rigtig meget når vi ses. Dog er han polyamorøs, og det er jeg ikke, tror jeg. Jeg har ikke et problem med, at han er sammen med andre som sådan, men jeg bliver nogle gange ramt på min usikkerhed, når dem ham har været sammen med deler, hvad de har lavet sammen med ham på diverse sider. Jeg nærer intet ønske om at begrænse ham, så hvordan kan jeg arbejde med min usikkerhed, så den ikke fylder så meget?

Vh den forelskede

Kære forelskede

Først og fremmest bider jeg mærke i, at du ikke definerer jeres forhold, og det får mig til at tænke, at der allerede her er noget i skal have talt om. Oplever han, ligesom dig – at det er en kærlighedsrelation?

At være polyamorøs handler ikke blot om at have flere partnere, det handler i høj grad om god kommunikation og at tage ansvar og have omsorg for de partnere man har, ellers er man jo bare selvoptaget af egne behov, og det er slet ikke det polyamorøsitet handler om. Jalouxi og usikkerhed er en trofast følgesvend i et polyamorøst forhold. Måden polyamorøse håndterer disse følelser er gennem kommunikation og kæmpe omsorg for hinanden.

Du er ikke en ø, der kan håndtere følelserne alene. Svære følelser skal ses af den vi elsker, og gerne håndteres i den relation hvori de opstår. Du er meget bevidst om, at følelserne er i dig, og du lægger ikke ansvaret for dem hos ham, og det er et rigtig godt udgangspunkt for at dele dem med ham.

Når du oplever at de svære følelser opstår, skal du tale med din partner om det. Det handler ikke om at begrænse ham (selvom det kan være den umiddelbare handling man kan opleve der knytter sig til følelsen). Det handler om, at du får mulighed for at give udtryk for hvordan du har det, og at han kan rumme de svære følelser der vækkes i dig – uden at han skal forsvare sine handlinger. Når du udtrykker dig, får han også mulighed for at komme tættere på dig og lære dig bedre at kende. Og når han viser at han kan være der for dig i det der er svært, vil du også blive langsomt mere tryg i relationen. Du kan ikke forhindre at følelserne vil opstå, men du kan arbejde med måden du håndterer dem NÅR de opstår.

Tal med din partner om hvad du har brug for fra ham når du bliver ramt. Skal han bare lytte? Er det nok at i kan ringe sammen, eller skal i mødes? Er der noget han kan sige eller gøre som kan hjælpe dig?

Hvis følelserne bliver for svære, er det også en mulighed at lave aftaler om hans aktivitet for en periode. Det handler ikke om at begrænse ham, men når man vælger at indgå en relation, så har man også et ansvar for at sørge for at hinanden trives i relationen. I kan sagtens have et fælles mål om, at de begrænsninger i laver på sigt skal åbnes igen, og i løbende taler om det, så du bliver klar. Udfordringen er, at når du ofte føler dig usikker bliver det let selvforstærkende fordi dit nervesystem går i alarmberedskab. Så at skabe en periode hvor der er ro, kan være med til at gøre dig så tryg, at i kan åbne op og prøve igen. Dette kræver selvfølgelig at han har den samme interesse som dig i, at jeres relation skal bestå på længere sigt. Begrænsningerne kan handle om alt fra antal partnere eller en mulighed for at du kan sige veto på bestemte personer, men det kan også være at i gør noget sammen eller har et bestemt sted eller tidsrum sammen, som er unikt for jer – noget han ikke gør med sine andre relationer.

Hvis han ikke er der for dig i de svære følelser fordi han måske definerer jeres relation anderledes end dig – f.eks. hvis det udelukkende er seksuelt for ham, og hvis du i så fald stadig er interesseret i at bevarer relationen på trods af ubalancen, så kan du prøve at finde en anden du kan dele følelserne med. Måske en veninde, men aller bedst – én der også lever polyamorøst og kan relatere til de følelser du sidder med, uden at have projekter om, at du skal forlade ham fordi han er polyamorøs. Du skal heles i mødet med en anden, du kan ikke komme af med det svære helt alene.

Sidst men ikke mindst, så skriver du, at du ikke selv er polyamorøs. Et forhold skal være primært positivt og give kærlighed og energi og glæde. Jeg vil derfor råde dig til, med jævne mellem at gøre op med dig selv, om det positive stadig opvejer det negative. Polyamori er ikke for alle, så mærk efter om det er for dig, eller ej. Hverken polyamori eller monogami er ”rigtigt” fra naturens side – selvom folk fra begge sider forsøger at argumentere for den måde de selv lever på. Det er blot præferencer.