Hvorfor tænder jeg på fare og kvælningsleg?

Kære Brevkasse

Min lege partner og jeg leger en del med kvælnings lege i den rimelig hårde ende.

Og i den forbindelse er jeg blevet nysgerrig på en del ting.

Hvad er det der gør at jeg uden at være fikseret kan sidde med en gasmaske (der sågar ikke altid er lukket) og bare holde vejret til jeg går ud. Det er ligesom om jeg bare "giver op". Jeg er ikke selvmordstruet eller lign der kunne fremprovokere dette.

Hvad er det der gør at jeg gang på gang udsætter mig selv for fare? og at jeg tænder på det i så høj en grad? Kan det være opvækst. Genetik, eller en oplevelse der gør at jeg har disse tændingspunkt? Og hvad er det der foregår i hjernen?

Og til sidst et spørgsmål til lægen. Vi har en blod ilt måler med i legen, dels fordi det er facinerende at se hvordan iltningen falder, men også fordi vi gerne vil have sikkerhed indover.

Hvor lav skal ens iltmætning i blodet være for at det bliver farligt?

Kære dig

Tusind tak for dit spørgsmål om kvælningsleg som også kaldes breathplay. Hvis denne leg er nødvendig for din seksuelle oplevelse – altså hvor du oplever, at det føles tvangspræget for dig, hører den under det der hedder en parafili og kaldes asfyksiofili. Parafilier mener man opstår af traumatiske oplevelser og dysfunktionel opvækst, men man kan også lege med det, fordi man er nysgerrig og udforsker forskellige seksuelle oplevelser, uden det er tvangspræget og som en del af en sund seksualitet. Kvælningsleg er dog en af de mere ekstreme områder inden for BDSM, og mindre udbredt – blandt andet pga. risikoen ved det.

Først og fremmest vil jeg give dig svaret fra vores læge. Hun fremhæver - som du også selv er inde på – at den leg i leger kan være farlig og hun fraråder derfor at i fortsætter legen.

En blod-iltmåler kaldes også en saturationsmåler/ sat-måler. Det er et lille apparat der sættes på fingeren og måler iltniveauet i kroppen, og ofte også puls. Vores læge oplyser at måleren giver en falsk tryghed, fordi det i høj grad også handler om hvor længe saturationen er lav og om man er vant til, at den ligger lavere fordi man f.eks. er lungesyg. Derudover er der også måleusikkerhed ved en sat-måler.

Kort sagt kan vi ikke svare på hvor lav iltmætningen i blodet skal være, da kroppe er forskellige og tåler noget forskelligt. Sat-målere kan også måle forskelligt og den er følsom overfor f.eks. om du har neglelak på, har hård hud, en lille rift, lyset i rummet o.l. Nogle typer medicin kan også påvirke blodtrykket, hvilket har betydning for mængde af blod der transporteres til hjernen – og dermed mængden af ilt.

Når man leger kvælningslege, leger man med mængden af ilt der tilføres hjernen. Hvis hjernen ikke får nok ilt, besvimer man. Dette kan være farligt hvis man falder om og lander forkert, slår hovedet osv. Det kan også være farligt hvis man under besvimelsen bliver holdt fast i samme stilling, så blodet ikke får mulighed for at løbe tilbage til hjertet.

At du kan sidde og holde vejret til du går ud er faktisk ikke så ualmindeligt som man skulle tro. Jeg tror, at du egentligt spørger om, hvorfor din krop ikke går i ”overlevelsesmode” og begynder at trække vejret, eller kæmpe sig fri. Og svaret er faktisk, at selve besvimelsen ER din krops overlevelsesreaktion. Når du besvimer, er det et forsvar fra kroppen, hvor den simpelthen slukker for alle de funktioner der kræver ilt – med undtagelse af de vitale. Lidt ligesom når din telefon går på strømsparetilstand. Måske tænker du på reptilhjernen der bør sende et signal om flygt/kæmp/frys/kryb, men dette vil ikke være den hensigtsmæssige reaktion for at overleve i en situation med manglende ilt. Du bruger altså kort sagt blot din viljestyrke til at fremprovokere kroppens naturlige overlevelsesreaktion – besvimelse, hvor din krop herefter genopretter vejrtrækningen og iltmætningen, og da du ikke er herre over din vejrtrækning under besvimelsen, kan du altså ikke begå selvmord udelukkende ved at holde vejret.

Nogle mennesker kan som du, holde vejret til de besvimer, mens andre f.eks. kan bruge at hyperventilere først. Når man hyperventilerer, kommer der for meget ilt i lungerne, og dette får udskillelsen af CO2 til at stige. Dermed skabes en kemisk ubalance som giver forskellige symptomer – herunder risiko for besvimelse. Besvimelsen gør, at vejrtrækningen stopper meget kortvarigt og dermed genopretter kroppen normalt iltindtag, og kommer til sig selv igen.

Ved brug af gasmaske, hvor din partner lukker for tilstrømningen af ilt, kan din partner altså i princippet forhindre din krop i at genoprette iltmætningen og dermed er denne leg farligere end når du blot holder vejret. Din partner kan være uopmærksom, eller der kan ske fejl med masken. Dette kan dog også være med til at tilføre et autentisk element af fare i legen, hvor du jo overgiver dit liv i hænderne på din partner. Som du beskriver det, lyder det netop som om det er dette element der tænder dig – faren. Det er du på ingen måde alene om, og der er absolut ikke noget galt med dig – det er helt normalt!

Der findes ikke vildt meget forskning inden for BDSM området, og der er faktisk også overraskende lidt litteratur om emnet du spørger ind til – ”hvorfor tænder jeg på det jeg gør?”

Den forskning der findes, viser faktisk at mennesker der dyrker BDSM har et bedre psykisk helbred end resten af befolkningen – hvor de der har rollen som top har et marginalt bedre psykisk helbred end de der har rollen som bund.

Frygt er en super spændende følelse at arbejde med i en seksuel kontekst, da den har flere fordele i din oplevelse af legen som bund– lad os først kigge på dit spørgsmål omkring hvad der sker i hjernen – jeg vil forsøge, at gøre det simpelt.

Centralt i hjernen sidder Thalamus. Thalamus opfanger uden du er bevidst om det, sanseindtryk f.eks. smag, syn, hørelse osv. Og bestemmer hvilke nerveinformationer der skal sendes videre. Man kan sige den skaber vores følelser og gør kroppen klar til at reagere. Følelser er vigtige for os – fordi vi bruger vores følelser til at vælge hvordan vi skal reagere i en given situation. Hvis Thalamus vurderer at der er behov for følelsen ”frygt” pga. de sanseindtryk den får – f.eks. når din partner lukker for ilten i din gasmaske – kan den gøre to ting. Det afhænger af, om Thalamus vurderer at der er behov for en hurtig reaktion eller ej. Hvis der er behov for en hurtig reaktion ryger beskeden direkte til amygdala som er hjernens forsvarssystem. Et eksempel kunne være at du og din partner leger med impactplay, og din partner kommer pludseligt imod dig (synsindtryk) eller rammer dig særligt smertefuldt (sensorisk indtryk) hvilket får din krop til at reagere ved at flytte sig. Dette er en flugtreaktion fra amygdala.

Thalamus kan dog også reagere ved at sende frygtbeskeden omkring cortex (din tænkende hjerne) inden den sendes videre til forsvarssystemet (amygdala), hvor du så vil reagere ved at planlægge din reaktion. Dette kan også være at flytte dig, men du har din bevidsthed inde over, og det er altså ikke en flugtreaktion. Du kan i høj grad bruge dine tanker til at både at smertedæmpe og udholde smerte, men også til at berolige dit forsvarssystem – hvilket formentlig er det der sker når du har gasmasken på – og derfor bliver i legen og ikke flår den af og flygter. På den måde kan du lege med frygt uden at din hjerne går i flygt/frys/kæmp/kryb-systemet.

Det fede ved frygt er, at hjernen udskiller forskellige stoffer, der gør din krop klar til at reagere. Et af disse stoffer er adrenalin. Adrenalin får hjertet til at slå hurtigere og blodet pumpes derfor hurtigere rundt i kroppen – dette kan give øget blodtilførsel til kønsdele hvilket jo også sker ved seksuel ophidselse. Hvis du har en skede, kan du opleve at den bliver våd – hvilket er kroppens forsvar mod voldtægt – så du ikke får skader. Adrenalin får også dine sanser til at skærpes og dit fokus øges så du får en mere intens oplevelse af jeres leg. Derudover kan Adrenalin påvirke din evne til at tænke og fokusere på andet end den fare du i nuet oplever. Det er en kæmpe hjælp, hvis du til daglig er meget i hovedet og har svært ved at være i kroppen – som en god seksuel oplevelse kræver. Ud over adrenalin udskilles også serotonin, noradrenalin samt dopamin. Serotonin er kroppens lykkehormon, som giver dig en følelse af lykke og af at være elsket. Noradrenalin giver dig energi og dopamin giver lystfølelse og eufori og er også det stof hjernen udskiller i stor mængde under en orgasme.

Så med ovenstående er det måske ikke så mærkeligt alligevel, at du tænder på og udsætter dig selv for fare gang på gang. Du er også inde på, om din tænding handler om opvækst eller genetik. Her skal vi ind og kigge på hvordan seksualiteten udvikles og det er meget komplekst og jeg kan ikke give et entydigt svar på, præcis hvordan det er for dig og din seksualitet. Seksualitet udvikles i samspil mellem noget biologisk, noget psykologisk samt noget kulturelt. Der findes ikke et gen der definerer vores seksualitet, men vi ved at vores kønshormoner eksempelvis har betydning for seksualitet, men vi ved ikke hvordan.

Et forsøg med rotter, hvor man gav hanmus små jakker på når de skulle have sex første gang, viste at de senere hen havde svært ved at have sex uden jakken på og altså udviklede en form for fetish. Man ved også at ca. 50% af pædofile selv har været udsat for overgreb i barndommen. Der er altså en sammenhæng mellem tidlige seksuelle oplevelser og senere seksualitet. Samtidig har den kultur man befinder sig i også en betydning. F.eks. betyder den adgang vi har til porno her i Danmark, at vi bliver eksponeret for forskellige seksuelle praksisser, som vi derfor vil blive nysgerrige på at udforske, og aldrig ville være begyndt på ellers. Derudover ved man også, at seksualitet er noget der kan forandre sig hele livet igennem. Så det er meget komplekst.

Jeg synes selv, at det er mere spændende at du kan bruge din seksualitet til at udvikle dig og lære dig selv at kende. Den rolle du indtager seksuelt er en side af dig, som du har mulighed for at udforske i det seksuelle rollespil. Du kan selv mærke efter hvad den rolle vækker i dig – f.eks. minder om oplevelser fra din barndom. F.eks. at være magtesløs og prisgivet til en anden, være i fare – uden at kunne reagere. Hvilke oplevelser har du haft med dette tidligere? Udlever du disse oplevelser i din seksualitet i dag? Hvad giver det dig, at udleve det i din seksualitet? Kan du med din partner lege med, at give sessionen en ny og bedre udgang end du oplevede dengang som barn?

På denne måde kan du arbejde med at hele de sår du har med dig fra barndommen.

Tusind tak for dine spørgsmål, som endte med et meget langt svar, som jeg håber gav en lidt bedre forståelse af jeres leg med kvælning.